AT DELE BILLEDER AF SINE BØRN PÅ SOCIALE MEDIER

Jeg er tilbage på pinden. 
Faktisk har jeg bare taget en pause fra at blogge fordi jeg simpelhen ikke har været inspireret, og fordi jeg lige skulle synke, at jeg skulle have besøg af mor-politiet og hvordan jeg skulle håndtere det. 
Der er jo lige pludselig mange ting man skal forholde sig til. 
Men da jeg ville gå i gang med at blogge i sidste weekend, skete der det værste – jeg havde gæster på besøg som drak vino – og med mine store armbevægelser formåede jeg at smadre min albue ind i et vinglas og al vinen røg ned i mit tastatur på min macbook. 
SHIIIIT
Den har ikke ville tænde siden da. 

Jeg har meldt det til forsikringen, men nu må vi se om de vil dække det. 
Lige nu låner jeg min mors computer, fordi jeg har svært ved at leve uden den, især i de her dage hvor jeg er syg. 

Men nu tilbage til emnet jeg egentlig gerne vil skrive lidt om. 
Mine tanker om, at dele billeder af sine børn på de sociale medier. 
Jeg har virkelig skulle tænke over det, for jeg følger selv en del influencers som har børn, og det er da dem jeg lige pt bliver mest inspireret af. 
Men hvad vil jeg gøre med lille M? 
Jeg vil kun dele billeder af ham, som han ikke bliver flov over når han engang bliver 18 år. 
Jeg vil have at min søn selv kan vise stolt frem de billeder hans mor, og andre familiemedlem har taget af ham. 
En bar barnenumse er da sød, men jeg syntes vitterlig ikke det er noget som skal ligge til skue for andre mennesker.  

Jeg tog mig selv i sidste år, at blive super forarget over en bekendt som var på ferie med hendes søn. 
Hun filmede hendes søn bade, men problemet var bare at ingen af de intime dele var dækket til. 
Ikke engang med en smiley eller noget. 
Jeg ved godt det “bare” er et barn, men jeg syntes faktisk bare at det er synd for hendes søn når han vokser op at hendes + 1000 følgere har set hendes søns intime dele. 
Jeg syntes man skal tænke lidt mere over hvad man poster af sit barn. 
Når tingene først er ude på nettet, kan man aldrig vide om det 100% kan blive slettet igen. 

Jeg kommer klart til, at dele nogle billeder af lille M. 
Men jeg kommer også til at være den slags mor, der vælger nøje hvad der bliver delt og hvad andre må dele af ham. 
Jeg spørger altid selv om det er ok, at jeg deler billeder af andre. 
Jeg syntes det viser en form for respekt. 
Men nu kan vi ikke spørge vores helt små babyer/børn om vi må dele billeder/videoer af dem, så derfor bør forældrene virkelig tænke en ekstra gang over hvad der bliver delt. 

Hvad er din holdning til det? 

DE MANGE NYE ROLLER

2020 er et år hvor jeg allerede nu har fået en masse nye roller, men også senere hen får flere. 
Der er sket meget, så meget, at jeg har haft super svært ved at omstille mig min nye hverdag. 
Jeg fik afsluttede min HF d.18 december, og det betød, at jeg nu har tid til, at lave noget andet end at sidde med en bog, arbejde eller lave afleveringer. 
Mine weekender kan jeg nu planlægge som det passer mig, men det er utrolig svært for mig, at komme ned i gear igen. 
Siden august mrd. har jeg både haft fuldtidsstudie, arbejde på en skole som vikar, og så havde jeg også lige nyheden om at jeg er gravid. Det har været nogle vilde måneder med fuld knald på, så nu skal jeg lige vende mig til, at komme ned i gear igen. 

Foruden alt det, så bliver jeg også faster indenfor de næste 4-6 uger. 
Jeg glæder mig SÅ meget til, at lille Leonardo kommer til verden.
Især fordi jeg så kan nå, at få en god connection med ham inden min lille Mathæus kommer til verden.
Der har været knald på de sidste par uger, både med en masse fødselsdage der var i december, en del eksaminer, juleaften, nytår og så har min mor og jeg også formået, at holde babyshower for min svigerinde og Leonardo.
Så nu er det januar, og mit fokus er på min voksende mave, mit arbejde og at komme ned i gear igen.

Snart skal jeg ud og købe de “vigtige” ting til min søn, og så kan jeg indrette børneværelse i slut marts hvor min roomie flytter ud.
Jeg glæder mig til den nye tid jeg går i møde.
Jeg håber du er kommet godt ind i det nye år, og at 2020 bliver et godt år for dig.  

Lige en anbefaling her: Måske du er gravid eller bare ikke drikker alkohol – den her mousserende er fra Føtex og smager helt udsøgt. Mere hvis du godt kan lide smagen af vin/mousserende men ikke drikker noget med % i.
De har et utrolig stort udvalg af alkoholfrie vine i Føtex. 

MIN SØN SKAL HEDDE…….


Måske er du ny her på bloggen, og tænker hvorfor skriver hun MIN i stedet for vores.
Men jeg er single mom to be, og jeg elsker alt ved det.
Hvis du er lidt mere nysgerrig kan du læse dette blogindlæg: NÅR 1 BLIVER TIL 2 

Når men nu til det spændende. 
Navn til min lille baby boy. 
Mange venter med at vælge navn indtil barnet er født, men jeg er helt sikker på min baby boy’s navn.

Jeg har jo lidt mere frihed til, at vælge fordi jeg ikke skal blive enig med en partner om hvad barnet skal hedde. 
Jeg har altid vidst hvad mine børn skulle hedde, dog havde jeg 2 pigenavne, og kun 1 drengenavn. 
Jeg elsker alt ved hans navn og syntes det er et meget stærkt og smukt navn samt dets betydningen.
Hans navn betyder “Herrens gave”, og måske kan du allerede gætte det. 
Mathæus Kostas Hondros. 
Min lille dreng skal hedder Mathæus. 
Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg altid har været betaget af det navn, men jeg vidste bare at det skulle være det. 
Kostas kommer fra hans oldefar (min farfar), som desværre gik bort da jeg var 14 år. 
Hondros er selvfølgelig også fra min fars side, men det efternavn har min mor også beholdt efter deres skilsmisse, så det skal han selvfølgelig også have.
Jeg syntes hans navn har den vildeste, smukkeste og stærkeste energi, og det kommer til at passe perfekt til ham.
Min lille Mathæus 

SINGLE GRAVID – HVAD HVIS DRØMMEMANDEN DUKKER OP?

Kan jeg tillade mig at date når jeg er gravid? 
Ja hvorfor skulle jeg ikke kunne det? 

Jeg er blevet spurgt et par gange om, hvad jeg ville gøre hvis drømmemanden lige pludselig skod der, og det har jeg faktisk lige skulle tænke over. 
Ærlig talt savner jeg da lidt opmærksomheden, jeg savner at komme ud og spise, jeg savner den kærlige kontakt. 
Men kan jeg mon stadig få den selvom jeg er gravid? 

Jeg ved det stadig ikke. 

Men jeg tænker, at hvis en mand kan forelske sig i Victoria som er meget gravid og som elsker chokolade i weekenden, ja så er han fandme en keeper. (haha) 

Jeg vil bestemt ikke nøjes i livet, og det er bestemt heller ikke fordi jeg hunger efter en mand. 
Men hvis drømmemanden dukker op, og accepterer mig og mine valg, ja så er der jo ikke så meget at gøre end, at give det et forsøg og lade vær med at være så bange. For jeg er bange for kærligheden til en mand, jeg er bange for at blive såret, jeg er bange for at blive skuffet og jeg er bange for at blive forladt. 

Derfor er valget som alenemor også en lettelse for mig, især fordi jeg nu ikke kommer til at opleve det. 
Men på den anden side skal jeg også komme over den angst, for den er ikke sund, og det ved jeg.
Tiden læger alle sår, heldigvis, og jeg kan mærke en kæmpe forandring og tilgang til livet nu, på den mest positive måde.  

For nu vil jeg nyde alenetiden, min graviditet, lykken over at skulle være alenemor, kærligheden fra mine nærmeste og alle de andre fantastiske ting der sker i mit liv. 
Og så må vi se hvad fremtiden bringer. 

MIN OKTOBER I BILLEDER

Oktober har været vanvittig! 
Den har bestået af SÅ mange fantastiske øjeblikke! 
I starten af oktober holdte jeg stadig lidt lav profil, da jeg ikke havde afsløret endnu at jeg var gravid. 

D.11 oktober, dagen hvor jeg også skulle gå på efterårsferie, der afslørede jeg min lille hemmelighed om at 1 bliver til 2. 
Hvis du ikke har fået læst indlægget endnu kan du finde det: HER 


I uge 42 slappede jeg bare af og prøvede at overleve. Min kvalme og træthed overtog alt, og det var lidt svært at holde humøret oppe til tider. Heldigvis har jeg nogle fantastiske mennesker omkring mig, så var gode til at få mig ud på diverse cafeer, så jeg lige kunne blive luftet lidt. 


Som sagt, som jeg vidt omkring og cravede poke bowls. 


(Reklame/gave) Jeg modtog også masse PR gaver, bla. det her fine cover fra iDeal Of Sweden hvor du kan få 20% på hele dit køb hos dem ved at bruge koden: ID20-SA683 


Oktober var også den måned hvor jeg var til nakkefoldsscanning, og fik af vide at min baby er sund, rask og meget livlig. 
Så kunne mor ånde lettet op. 


Jeg forelskede mig også i de her vildt fede sneakers fra New Balance 
Venter dog til Black Friday med, at købe dem, for lige om lidt bliver alt nedsat. 


De sidste 2 billeder er fra det (u)hyggeligste event hos de søde piger fra Impression PR.
Der var halloween tema, og så stod den ellers på beauty, lækre snacks og skønne mennesker.

Så ja, min oktober har været fantastisk, og jeg nyder virkelig hvert et sekund. 
Jeg håber du også har haft en dejlig oktober, og at din november bliver endnu bedre.