FORÅRSFORNEMMELSE PÅ EN REGNVEJRSDAG

HORMONER, DE GODE OG DÅRLIGE DAGE


Det er intet mindre end fantastisk, at være gravid. 
Jeg elsker udfaldet ved det, og det er da også super hyggeligt når jeg kan mærke ham sparke. 
Men det er vitterlig ikke en dans på røde roser, ihvertfald ikke for mig. 
Jeg trækker virkelig mine ord i mig igen, for før jeg blev gravid, der tænkte jeg tit om kvinder der var gravide, at de brokkede sig for meget, og at de fremlagde en graviditet som en sygdom. 
Nej en graviditet er ikke en sygdom, men der er nogle kvinder som lider utrolig meget af forskellige symptomer, som gør at de bliver syge, eller får andre skavanker som hæmmer livskvaliteten.

Jeg har vand i mine fødder/ben hvilket gør sindssyg ondt, og så er min træthed forfærdelig.
Trætheden skyldes også, at jeg ikke kan sove om natten.
Jeg ligger vågen det meste af den, og om dagen skal jeg for det meste på job, så min søvn bliver ikke indhentet nogle steder.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men mangel på søvn kender jeg alt til nu.
Der har været lidt for mange dage hvor det har været så slemt, at jeg har følt jeg har haft en form for tømmermænd, fordi jeg har været så træt.
Jeg har kastet op, og været helt afkræftet, og den form for graviditet er ikke særlig sjov.

Det er ikke for, at skræmme nogle, for det er virkelig fantastisk at skulle være nogens mor inden længe. 
Men som sagt er alle graviditeter forskellige, og hvis ikke man selv har været gravid kan det være svært at forstå hvorfor den gravide lige pludselig opfører sig anderledes, eller kan være lidt groggy.
Mine følelser sidder super meget uden på tøjet i de her dage, så selvom jeg egentlig har et super godt liv og er rigtig glad, så skal der ikke meget til for, at jeg græder eller føler at jeg ikke er god nok.
Jeg kan også sagtens græde uden nogen grund.

Men på trods af disse ting, så er 80% af mine dage anderledes, hvor jeg føler mig fyldt op med kærlighed og hvor jeg bare er super glad. 
Jeg skal stadig tage hensyn til mine fødder/ben, men jeg får trænet, arbejdet og får set mine veninder og familie. 
Så ja, jeg er super glad, jeg er lykkelig, og jeg glæder mig. Men der er bare nogle dage hvor tingene ramler fuldstændig, og hvor jeg for det meste ikke kan forklare hvorfor jeg har det som jeg har det. 

Meget snart flytter min roomie, hvilket betyder at jeg kan indrette mit hjem til Mathæus og jeg. 
Jeg er super meget i tvivl, da jeg har overvejet at rive en væg ned, men jeg ved virkelig ikke helt endnu hvad jeg skal gøre. 
Det er utrolig mange muligheder i min lejlighed, så jeg skal lige i tænkeboks. 
Jeg skal have anskaffet mig et kæmpe gardin i velour tror jeg, som skal være foran mit tøj.
Kender du et sted hvor jeg kan få det lavet? Jeg har meget højt til loftet, og det skal nok være omkring 6 meter bredt, måske mere.
Jeg glæder mig til, at få indrettet mit hjem ordenligt, og virkelig føle, at inden længe kommer min lille prins til verden.

Rigtig god tirsdag

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORÅRSFORNEMMELSE PÅ EN REGNVEJRSDAG