SINGLE GRAVID - HVAD HVIS DRØMMEMANDEN DUKKER OP?

KØNSSCANNING

Imorgen er dagen.
Imorgen er dagen hvor jeg finder ud af om der gemmer sig en lille dreng eller pige i min mave.
Jeg har aldrig i mit liv været så spændt på at finde ud af noget.
Det er virkelig nu jeg ved om det bliver lille O eller lille M, og om jeg skal købe lyserødt eller blåt.
Det er det vildeste og jeg glæder mig SÅ meget til, at dele den her oplevelse med min mor og mormor.
Jeg har valgt at få den her scanning hos Moderliv (jeg betaler selv), fordi jeg også fik min tryghedsscanning der.
Jeg elsker alt ved de her ekstra scanninger, og det at kunne se sit barn igen, det er magisk.
Jeg kan virkelig anbefale alle gravide at købe ekstra scanninger, for det giver virkelig en tryghed og lettelse.
Jeg syntes ikke, at det de tilbyder på hospitalet er nok desværre, så derfor betaler jeg gerne for, at få en scanning et privat sted.

Udover at jeg glæder mig til imorgen, fik jeg mig noget af et chok idag.
Jeg syntes godt nok, at det er hårdt at være gravid.
Ikke så meget fysisk mere, der er det kun min ryg der driller og kvalme engang imellem.
Men det er ikke noget der tager på mit humør.
Dog spiller det psykiske rigtig meget ind pt. og der har lige været nogle situationer som jeg gerne ville have været forberedt på, og som virkelig har chokeret mig.

Jeg er blevet meget følsom, faktisk så følsom at man bare skal puste til mig og så kan jeg blive super ked af det, eller meget sur.
Det er utrolig skræmmende.
De sidste 24 timer har været rigtig hårde for mig, og ærlig talt ved jeg ikke hvorfor.
Psykisk har jeg slet ikke været ovenpå, og jeg blev slået helt ud idag.
Jeg skulle have været med min mor i Rødovre Centrum hvor vi skulle shoppe lidt, handle ind til imorgen og måske kigge på lidt babyting. Men da jeg kom hjem fra job, skulle jeg hurtigt skifte tøj og lige på toilet.
I det jeg sætter mig ser jeg, at jeg bløder.
Denne gang var blødningen meget større og voldsommere end hvad jeg har oplevet før.
jeg fik ringet med det samme til min læge, men fordi jeg ikke har smerter så mener hun ikke, at jeg skal bekymre mig for noget.
Men indeni mig eksploderede alt… Jeg var bange, ked af det, træt og ved ikke hvad jeg skulle gøre med mig selv.
Det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg heldigvis også skal til kønsscanning imorgen hvor jeg heldigvis også bliver tjekket.

De her ting som en blødning, kan være så hjerteskærende, og jeg ville have ønsket at jeg havde læst meget mere om det inden jeg selv oplevede det, eller havde hørt fra andre at det faktisk er meget normalt at der kommer noget engang imellem.
Men for mig idag var det utrolig voldsomt, og min eftermiddag har udelukkende stået på at sove.

Har du oplevet nogle voldsomme ting i din graviditet, som du gerne ville have været forberedt på?

Men jeg glæder mig til, at dele med jer imorgen om det bliver en pige eller dreng.
Kæmpe knus og god aften herfra

2 kommentarer

  • Anna

    Hej du, jeg tænkte at jeg lige ville dele min oplevelse med blødning i graviditet. – så kan vi måske hjælpe hinanden til at tro på, at det nok skal gå alligevel 💕 jeg er 12+3 i dag og har blødt flere gange. Mest en lillebitte smule, men to gange har det været en reel blødning. Og jeg er blevet SÅ bange hver gang, sådan helt ind i sjælen. Fordi jeg altid er bange for at det er begyndelsen på noget mere… de sidste par uger har jeg døjet lidt med blodnæse også, og en jordemoder fortalte mig at det faktisk er det samme der sker ved dén slags blødning: at blodkar bare bliver lidt mere presset af det øgede blod-flow i kroppen og så vil nogle kvinder have en tendens til at blodkarerne springer og man så bløder. Så nu prøver jeg at betragte blødningerne som “blodnæse i den forkerte ende” 😅 men du er ikke alene! Og det ER så skræmmende! Alt det bedste Jeres vej 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Victoria Marie Hondros

      Tusind tak for dit fine svar <3 Ja det er super skræmmende, og det er noget man lige skal sluge.
      Husk man altid skal ringe til lægen hvis "det bliver for meget", det sagde min jordemor til mig idag. For selvfølgelig er det ikke helt normalt.
      Men de små blødninger er okay.
      Held og lykke med graviditeten <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SINGLE GRAVID - HVAD HVIS DRØMMEMANDEN DUKKER OP?