FORPREMIERE OG EN KOLD RØV

GET INSPIRED BY: LOUISE BENNETZEN

Godmorgen derude.

Jeg har besluttet, at lave en lille serie hvor i kan møde mine skønne kollegaer/veninder her fra Team Looklab.
Den første jeg vil starte med, at præsenterer er Louise som er indehaveren af Moderngirl.dk 
Louise er 21 år og bor på Frederiksberg. 
Hendes blog er en mode- og livsstilsblog, og hvis du ikke kan få nok af hende på bloggen, så har hun en instagram som bare siger spar 5. Den kan du finde: HER 

Hvad laver du til dagligt?

Jeg læser interkulturel markedskommunikation på CBS, og så arbejder jeg som freelance journalist for et nyhedssite. Derudover bruger jeg selvfølgelig også meget af min tid på bloggen.

Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord?

Ambitiøs, viljestærk og drømmende.

Hvad er dine drømme for fremtiden?

Jeg har mange drømme for fremtiden, men de største er nok at få lov til at arbejde i modeindustrien og at kunne leve af min blog. Mit drømmejob er helt klart PR ansvarlig for et stort brand, som for eksempel Chanel eller Gucci. Men hvem vil ikke det?

Hvad/hvem inspirerede dig til at starte bloggen?

Det gjorde Zoella og Tanya Burr, to britiske beauty bloggere. Jeg plejede at se deres Youtube videoer hele tiden, men da jeg var mere til det skrevne ord, valgte jeg at starte en blog og ikke en Youtube kanal.

Hvor længe har du blogget og hvad er dine mål for bloggen?

Jeg har blogget i lidt over tre år nu. Mit mål er selvfølgelig, at den vokser, og flere og flere har lyst til at læse med.

Er du bange for at blive opfattet som overfladisk, fordi du er influencer?

Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg tror på, at folk godt ved, at der ikke kun er én type af influencers.

Er der noget du ikke kan lide ved at være influencer?

At man hele tiden skal være på, og ofte skal dokumentere alt hvad man laver. Jeg er nok en lidt atypisk blogger, for jeg har også brug for tid væk fra de sociale medier i løbet af dagen, så jeg ikke skal forholde mig til min mobil hele tiden.

Hvem ser du op til i modebranchen (inspirerer dig)?

Jeg ser op til mange. Jeg synes langt de fleste professionelle bloggere, vi har i Danmark, er super seje. Men hvis jeg skal være lidt mere specifik, så inspirerer Simone Tajmer mig altid til være mere positiv. Derudover synes jeg også, at Terese Ask er virkelig inspirerende, da hun har startet sit eget PR bureau og nu også et podcast. Faktisk synes jeg alle, der følger deres drømme er inspirerende.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Farverig tomboy med strejf af feminitet. Lad os bare sige, at jeg elsker prints, jeans og lange nederdele.

Hvad er dit næste/drømme køb?

Den her smukke kjole fra Y.A.S. Find den HER

Hvad er dit bedste beauty tip?

Hvis du har en bums, så brug Australian Bodycare Spot Stick. Det er en lille roll on, og hvis man putter lidt på om aftenen og går i seng, så er bumsen næsten altid forsvundet næste morgen.

Hvordan ser din perfekte fredag ud?

Det ville være en dag uden forelæsninger, hvor jeg kan sove en lille smule længe. Bruge formiddagen på bloggen, og andre kreative ting. Mødes med en veninde til frokost på en café. Eftermiddagen ville jeg bruge på at shoppe lidt (gerne med en veninde eller min mor). Om aftenen ville jeg så enten invitere nogle veninder hjem til mad, eller bare slappe af sammen med min kæreste. Jeg er ikke rigtig en, der går meget i byen. Jeg er mere til kaffe dates og god mad.

Hvornår er du lykkelig?

Når jeg føler mig inspireret, i fred med mig selv og har mennesker jeg elsker omkring mig.

Hvad er din næste rejsedestination?

Jeg vil så gerne til Marrakech, men lige nu har jeg desværre ingen rejseplaner.


Har du et godt råd til upcoming bloggere?
Find din egen stil og fortæl din historie, på din måde. Det er så nemt at blive distraheret af, hvad andre gør. Og nogle gange kan man blive helt i tvivl, om man er god nok, hvis man ikke gør det samme. Men vi skal altså ikke alle sammen være kloner af hinanden.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORPREMIERE OG EN KOLD RØV