SWEATER WEATHER

UGENS BEGIVENHEDER/PLANER

En ny uge er startet, og det betyder at der skal ske en masse nye ting.

Mandag:
Mandagen starter ud som en rigtig mandag. Jeg har absolut intet foretaget mig, udover at uploade til resten af ugen. Jeg har også haft en del aflevering og opgaver, at se til, så nu står den lidt på søndagshygge selvom det er mandag. I den forstand mener jeg at den står på bland selv slik og Ben&Jerry. 

Tirsdag:
Tirsdagen bliver en rigtig hyggedag. Udover skole, så er jeg inviteret ind i Dagmar biograf for, at se forpremiere på A simple favor. Jeg har været så heldig, at få 2 billetter, så jeg skal have en hyggelig eftermiddag med min mor og en masse andre bloggere som også har fået billet.
Jeg glæder mig utrolig meget til at se den, og der skal nok komme en opdatering om min holdning til den.

Onsdag:
Onsdagen står på skole, men efterfølgende skal jeg mødes med min søde veninde/kollega Louise hvor vi skal ud og drikke kaffe, og arbejde på nogle forskellige ting.
Der kommer meget mere om det senere.
Men efter det skal Sebastian og jeg ud og spise.
Vi er så heldige, at vi er inviteret ind på Basso, hvor vi skal smage en masse lækkert mad, og have noget lækkert vin.

Torsdag:
Torsdag er en rigtig arbejdsdag, da jeg skal i skole, drikke kaffe med en veninde og sidst men ikke mindst skal jeg hjælpe min mor med rengøring hjemme hos hende.
Min mor er ved at få renoveret køkken, så lige nu ligner det bare et bombet lokum.
Så på torsdag burde det være sat op, og så skal der bare gøres hovedrengøring, hvor jeg simpelhen er så heldig at skulle hjælpe. (ironi kan forekomme) HAHA

Fredag:
Fredagen skal bruges på at redigerer video til min youtube kanal, og ellers skal jeg lige ud og have ordnet nogle forskellige ting. 
Jeg havde påtænkt at fredagen skulle være en rigtig “omsorgsdag” for mig selv, hvor der skulle forkæles og hygges. 
Så det bliver dejligt med en dag hvor der ikke er for mange ting på dagsordnen. 

Lørdag & Søndag: 
Jeg skal arbejde hele weekenden, hvilket jeg faktisk er glad for, selvom det er hårdt. 
Jeg er kommet ind i Collage the shop i Illum, og jeg er simpelhen så glad for det. 
Jeg har fået de skønneste kollegaer, og der er en super stemning derinde. 
Normalt skal jeg ikke arbejde hver weekend, kun hver anden, men fordi jeg stadig er ny er det en god måde at blive oplært på, og få en rutine derinde. 

Ugen bliver lang, fordi den kommer til at vare 2 uger. Men på trods af det, så er jeg ikke i tvivl om, at den bliver super god. 
Nu vil jeg hoppe i nattøj og ligge mig under dynen og spise is. 
Jeg håber du har haft en møg god mandag, og er klar til resten af ugen. 

GODNAT

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SWEATER WEATHER